plakater

Humor med plakater

Humor med plakater

editorial

Sæt lidt krydderi på indretningen – tilføj humor på væggen i form af humoristiske plakater Det er en nem og fleksibel løsning, hvis du savner noget dekoration på væggen, der skal kunne lidt mere end blot pynte.

Vælg plakater med humor

Der findes forskellige typer humoristiske plakater, der på hver sin måde tilføjer hverdagen det lille smil, der kan gøre forskellen på en god og en dårlig dag. Vælg plakater med tekst eller billede – afhængigt at placeringen…

Morsomme citater og tekster

Den mest direkte måde at tilføje humor til vægdekorationen er at vælge plakater med humoristiske citater eller sjove tekster. Det kan være velkendte filmcitater, der er både sjove og refererer til en god aften i biografen. Det kan være en samling af vittigheder eller talemåder omkring klassiske emner som parforhold, far-jokes, øl og lignende. Morsomme tekstplakater findes også som tekster, der umiddelbart ser seriøse ud, men måske har et sjovt twist – som en ordbogsdefinition af et velkendt ord.

Udover at være sjove kan humoristiske citat-plakater også være dekorative og i mange tilfælde, kan du selv vælge farvekombinationen af baggrund og skrift. 

Hvad med et sjovt motiv?

Er du ikke så meget til ord, eller foretrækker du figurative vægdekorationer, så gå efter den sjove tegning eller foto. Billeder kan som bekendt udtrykke mere end ord, så sommetider kan et sjovt piktogram, en tegning eller et foto være mere sigende end en tekst.

Hæng plakaten rigtigt…

Placeringen af plakaten kan være afgørende for, hvilken type humoristisk plakat der er det bedste valg – og det kan også være afgørende for om budskabet opfattes korrekt.

Plakater med et simpelt humoristisk budskab i form af piktogrammer eller enkle fotos kan ofte opfattes inden for meget kort tid og er derfor velegnede til hænge op i gangen eller på trappen, hvor du kun passerer forbi i få øjeblikke. Længere tekster, der kræver tid til at læse og forstå, er bedst placeret steder med siddepladser eller på toiletvæggen.