Der er flere måder at lave en lækagesporing på

Sådan noget med at lave lækagesporing gør man primært, når man har mistanke – eller kan bekræfte – der er et brud på et rør, som der ellers ikke lige er helt så tilgængeligt.

Det kan være nedlagt rør i undergrunden, bag vægge, muret inde i lofter eller meget andet.

Man anlagde måske de rør med tanke på, at de bare skulle holde perfekt, og ellers måtte man udskifte dem, men ellers ved man også i moderne tider, at man anlægger rør med den tanke på, at selvom man har de mest tætte rør af den bedste kvalitet, så kan der jo ske lækager.

Før i tiden var der ikke andet for, at hvis der så opstod problemer, så måtte man bore eller på anden måde komme ind til de rør for at se, hvad problemet var.

Men det kunne tage lang tid, for hvis man ikke var helt sikker på, hvor problemet var, så kunne man ende med at bruge lang tid – og mange penge – på at lokalisere stedet, hvor lækagen var.

Det kan man gøre noget lettere nu.

Der er meget i værktøjskassen til at lave lækagesporing med

Blandt de forskellige metoder, som man kan bruge til at lave lækagesporing med, er for eksempel sporegas, termografidustyr og isotopvæske.

Der er flere grunde til, hvorfor man vælger det ene frem for det andet, men alle metoder er meget sikre i deres opmåling og afkodning af, hvor lækagen er.

Så kan man finde frem til lækagen, uden man skal hen at skille hele foretagende ad for at finde problemet, og så kan man forhåbentligt også finde ud af, hvad der forårsagede denne lækage, så man kan undgå, at det sker igen.

Måske er det en reparation på en rørdel, der skal laves, eller man skal udskifte et stykke rør, der er gået i stykker.