Gulvsliber Herning

Hvorfor ludbehandle dit trægulv?

Hvorfor ludbehandle dit trægulv?

editorial

Er du ny i en verden af trægulve, er der garanteret mange ting, du endnu ikke har forstået – fx ludbehandling. Lige præcis det punkt tager vi et kig på i denne artikel, så læs med, og bliv klogere.

For at få den grundlæggende forståelse for hvad lud er, hvornår det bruges og hvordan det virker, har vi spurgt en lokal gulvafsliber, der hver dag håndterer trægulve og efterbehandlingsteknikker af alskens art.

Hvad er lud?

Lud er et materiale, der har været brugt i mange hundrede år. Det er en kraftig basisk opløsning, og vi kender den både som natronlud og kalilud – førstenævnte er den, der som regel finder vej til husholdningen i form af kaustisk soda.

Den lud vi bruger til at behandle trægulve med, udvindes af kalk blandet med vand. Altså en læskende kalk. 

Hvorfor ludbehandle gulvet?

Den primære årsag til at man vælger at behandle sit trægulv med lud er, at det afholder træet fra at gulne. Du bibeholder altså det lyse look, du sandsynligvis faldt for, da du valgte trægulvet.

Vælger du at bruge hvid lud, kan du lysne gulvet endnu mere, og med en hvid olie, sæbe eller lak kan du maksimere det lyse look efterfølgende.

Hvornår skal gulvet ludbehandles?

En ludbehandling går altid forud for den egentlige efterbehandling af dit trægulv, og lud kan aldrig stå alene, da det ikke er smuds- og vandafvisende i sig selv. Det betyder, at dit trægulv skal behandles med lud, når det lige er blevet slebet eller lagt, og derefter skal det behandles med enten lak, olie eller sæbe – det er et spørgsmål om temperament. 

Brug aldrig…

Når det kommer til lud, er der én vigtig huskeregel: Brug aldrig lud sammen med egetræ. Træsorten fungerer ikke sammen med lud, og det kan give uoprettelige skader, hvis du forsøger alligevel – rådfør dig altid med en ekspert på forhånd.